“Det hedder da høns!”
Gennem årene har jeg hørt mange kommentarer og spørgsmål til mit valg af firmanavn. Men det korte af det lange er, at jeg blot har holdt fast i det navn, jeg som teenager dengang gav mit eget lille forlag. Ren og skær stædighed. Da jeg havde fået fjerkrækommentaren tilpas mange gange, fik jeg en god ven til at tegne mig et par høns. Så er forvirringen da i det mindste total.
Jeg arbejder som freelancejournalist, og har skrevet om alt fra Bob Dylan til amerikansk fribrydning. Fra parkour til rumrejser mod Saturn. Den gode historie er altid i fokus, og de bedste findes der, hvor såvel læser som journalist bevæger sig væk fra skrivebordet.
Herunder er et sporadisk overblik over nogle af de seneste artikler, jeg har fået publiceret – der er flere under ‘Artikler’ til venstre.


